Det gode byliv



"Der er behov for at skabe sammenhæng mellem bymidte og havn gennem vedkommende og tilgængelige byrum for alle. Rekreative, dynamiske hverdagsrum,der indbyder til ophold, bevægelse og møder mellem mennesker"
- citat fra strategiplanen for overgangszonen mellem bymidte og havn.

Vejanlæg, banearealer og manglende forbindelse er barrierer, som i dag afskærer Svendborg bymidte fra byens havneområde og gør det svært at udnytte havnens rekreative muligheder. Den Grønne Tråd er et innovativt byrumsprojekt, der fysisk, mentalt og symbolsk skal forene byen, så Svendborg igen bliver ’en by ved vandet’. Målet er at øge Svendborg bymidtes attraktion som dynamisk kultur- og handelscenter ved at etablere en ny forbindelse mellem bymidte og havn og tilføre en række eksisterende byrum nye kvaliteter af æstetisk og oplevelsesmæssig værdi.

Her på bloggen kan du løbende finde informationer om udviklingen af den nye forbindelse mellem Svendborg bymidte og havn. I menuen i højre side kan du dykke ned i detaljerne i projektet, historien og planerne for fremtiden.

Din mening

Har du lyst til at deltage i debatten og give konstruktive input til, hvad den nye forbindelse mellem bymidte og havn skal udformes, så skriv meget gerne et indlæg nedenfor.

Du kan se de endelige udsagn fra besøgende i Boxen på Torvet her.

3 kommentarer:

  1. Henrik Nørregaard9. april 2012 kl. 10.33

    På de afholdte møder om "Byrum, der forbinder Svendborg bymidte og havn" gik der flere gange "Svendborg" (nu må I endelig ikke røre ved antallet af parkeringspladser tæt på centrum) i den. Det blokerer i høj grad for en konstruktiv debat, der samtidig kunne føre til reduktion af CO2udslippet i Svendborg, som det f.eks. er omtalt i Svendborg Cykelpolitik 2001-2014. Nu kan cyklismen ikke redde alt, men hvis de gode ideer om at skabe liv i bymidten (også efter kl. 13 om lørdagen)bliver kombineret med at der føres en aktiv kampagne for at få folk over på cykel og bilparkering bliver placeret væk fra centrum, er der muligheder.
    Vi er en af de efterhånden få byer, der har parkering på bytorvet og afstandene i Svendborg er meget små.
    For at få flere til at cykle, skal der være aflåste cykelparkeringsforhold i byen, der skal være steder, hvor man kan låse sin baggage ind og der skal laves kampagne for, hvordan man let kan transportere dagligvarer på en cykel. Der er ingen grund til at handlen skulle falde i Svendborg fordi flere cykler.
    Ved at flytte parkering ud på det grønne område mellem Frøavl og Trælasten vil man få flere til at bevæge sig gennem Møllergade. Det vil være et gode for de forretninger, der ligger der, og det vil passe fint ind med den påtænkte passage til havnen.
    Det vil være med til at give Liv til Byens Rum.
    Mht. reduktion af CO2 burde man også give de beboere, der bor i bymidten, mulighed for at købe et måneds- eller årsP-kort, som de kan sætte i forruden, så de ikke skal flytte bil flere gange end højst nødvendigt.

    Med håb om at de mennesker, der kommer med arkitektforslag tør tænke nyt - Svendborg har behov for det.

    Henrik Nørregaard

    SvarSlet
  2. Hej!! Mht. adgangen mellem Møllergade og Hulgade, så skal der anlægges en 3 meter bred sti med pulver asfalt, så man kan rulle på cykel, kørestol, skatebord, rulleskøjter m.m., ned til havnen - det vil være vildt fedt ;-)

    Lav en lille sti-tunnel under Tolbodvej, så man ikke bliver kørt over af bilerne, men kan fortsætte i fuld fart hele vejen ned til det nye havnebad ;-) - yeah!!

    Som forslaget er nu, ser det mega trist ud - bare noget beton trapper, og noget græs, nej hvor originalt!! Tænk nu på hvad de unge og børn, kunne tænke sig, istedet for noget der bare ser "fint" ud, men ikke kan bruges til noget udover at sidde og glo.

    Ligner lidt trappen inde i Eventyrhaven i Odense. Den er også sjov nok at cykle op og ned ad, men pulver asfalt er bare meget mere lækkert end beton og brosten...

    LAV PLADS TIL AT MAN KAN RULLE OP OG NED!!!!!

    Mvh. Jacob Frank Hansen, tlf. 2444 6567

    SvarSlet
  3. Jeg vil gerne vide, om den granit, der planlægges med, er kinesisk slavearbejder granit, der er sejlet den halve klode rundt?
    Mvh Thomas@Strandvig.dk

    SvarSlet